Zachariasbryggen

Bergensposten 13. mai 1859: "Efter at et stort Strøg af Byen, fra Torvet til Nordnæs, var afbrændt 23de juli 1756, ble det ifølge Indstilling fra den nedsatte Bygningskommission fastsat ved Rescript af 30te December 1757: "at de paa den saakaldede Zacharias Bryggen imod Triangelen i Bergen beroende Træbygninger for Farligheds Skyld i Ildsvaade, siden de ligge i Hjertet af Byen, skulle Demoleres, Grunnen jevnes og til fri Torvalminding henlægges, imod at den halve Deel/ eller de to Treie deele af den ved Taxationsforretningen derover fastsatte proportionale Summa enhver Eier til nogen af bemeldte Eiendomme ved Døden ere Afgangne, til deres Arvinger erlægges. Dog paa det at Eierne imidlertid ei skulle blive husvilde, og derved savne deres Næring og brug, skal dem allernaadigst være tilladt deres Eiendoms rolige Besiddels indtil de, nemlig baade mand og Kone, begge ved Døden ere afgangne". Bygningerne havde dengang, saaledes som det med Sagens Dokumenter følgende Kort viser, 8 Eiere, og bestod af 3 udspringende Længder, to og to adskildt fra hinanden ved en mellemliggende smal Hop eller Pir. Ved den første Taxtforrrtning af den 16de Marts 1758 blev deres samlede Værdi ansat til 17,400 Rdlr, men ved den afv Stiftamand Cicignon forlangte Overtaxt, afgivet 26de Oktober S.A. kuns til 11.300 Rdlr. Denne Sum skulde udredes af de 60,000 Rdlr. som Kongen havde skjænket til Byen og allerede tilstillet Cicignon. Imidlertid hørte hverken Eierne eller Kancelliet i længere Tid noget om Sagens Fremgang, og der indkom den ene klage efter den anden. Efter meget Skriveri viste det sig endelig, at kun 3 Eiere af de nævnte Bygninger havde faat Erstatningsummen eller omtrent 2000 Rdlr. udbetalt, medens Cicignon indesad med den øvrige Rest som skulde anvendes i samme Øiemed, og desuden var vitterlig insolvent. Efter at dernæst en af de øvrige Eiere var indkommet med Ansøgning om at han maatte fritages for at nedrive sit Hus, blev dette indvilget ved Reskript af 26de April 1769, som tillige bestemt, at ogsaa den andre Bygninger, hvorfor infen Erstatning var udbetalt, kunde blive staaende paa Grund af Omstendighederne, da Cicignon ikke var istand til at refundere de opbaarne Penge, og desuden Vice-Statholder Bentzon i den fra ham indhentede Erklæring havde ytret at de omhandlede bygninger ikke kunne ansees for videre farlige i Tilfælde af Ildebrand. Endelig ble Materialerne af de 3 indkjøte og senere nedbrudte Hus solgte, og tomterne med en ubetydelig Erstatning tilbudt Byen, men da denne Foresatte forlangte dem gratis overladte, ble ogsaa disse for Kongens eller Statens Regning afhæntede til Private". Gårdene må altså være blitt bygget opp igjen av de private. Ovenfor nevnte artikkel i Bergensposten bringer innledningsvis også disse opplysninger: "en innsender gjorde for en tid sidenoppmerksom på at der i byens havn ble mer og mer trangt for losseplasser og foreslo derfor at man til dette bruk skulle innkjøpe og nedrive den klynge av hus og pakkeboder som ligger mellem Triangelen og bryggen, hvilke han antok ville utkreve en sum av 70,000 Spd. og dernest utlegge tomtene til kaier. Han berømte også at strøket kunne være farlig under en illebrann, men syntes dog ikke å legge videre vekt derpå, uakte det nettop er i denne hendseende Bygningsloven av 1848 bestemmer, at når disse huser "engang nedrives eller forgår, må ingen bygninger der igjen oppføres uten reguleringskommisjonens samtykke". Det kan ikke være tvil om at det nevnte punkt er det allerfarligste i hele byen, når ild oppkommer i dets nærhet, fordi det står som en leder mellem begge sider av Vågen". I Følge Bergensposten for 15. november 1859 er "I disse Dage et par af vor Byes større Handelseiendomme blevet solgte, nemlig den saakaldte Zachariasgaard ved torvet, tilhørende Cato Dahl Bo, for 13,000 Spd. til kommunen, og "Dahlegaarden" ved Nyalmindingen for 16,000 Spd". I samme blad for 18. november referertes formanns kapsinnstilling om kjøp av Zachariasgården, 20. rode nr. 44a og b og 45a og b. for en sum av 13,510 Spd., heri inkludert "undestaaende Gjæld" og omkostninger. Kjøpet ble aprobert uten debatt i bystyremøte 20. november. Den utestående gjeld var 6,280 Spd. som kommunen skulle søke å få drevet inn. Foranledningen til kjøpet var at kommunen måtte sikre sig grunn ved Torvet for kaianlegg "for at erholde en rummeligere Losse- og Ladeplads for de paa Vaagen ankommende Fartøier". Et annet hensyn var å få revet gården for å bøte på brannfaren Strandsiden - Bryggen. I 1858-59 Cato Dahl var konkurs efter handelskrisen